vm-loop
læs højtvm-speaker

Pontus Kjermann, 2001

Pontus Kjermanns vandkunst er et rundt, lavt bassin. I midten troner et fabeldyr, en stejlende blanding af en hest og et menneske på en stor granitsten. Rundt om stenen finder vi tre markante bygninger fra middelalderens Vejle: Et af byens første rådhuse, Sct. Nicolai Kirke og Sønderport. Den gamle bykerne er markeret som aftegninger i bassinbundens flisebelægning, og bykernen er omgivet af vand. En kæmpestor slange, som kan tolkes som Midgårdsormen, et af de uovervindelige fabeldyr fra den nordiske mytologi, har lagt sig truende om byen Vejle.

Pontus Kjermann er født i Göteborg i 1954. Han tog til Danmark for at blive uddannet ved Det Kgl. Danske Kunstakademi fra 1979 til 1985). Han debuterende på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1981 og har siden udstillet adskillige anerkendte steder. Siden 1985 er han lektor på Billedhuggerskolen med speciale i gips. Herudover har han udført talrige udsmykningsopgaver i ind- og udland. Han er medlem af Kunstnersamfundet og Corner (2004).

Børn og historie:

“Jeg har prøvet at forestille mig, hvordan børn i Vejle skal lære deres bys historie at kende. (…) Som i en drøm lader jeg Vejle, med nogle af de mest markante bygninger fra middelalderen, rejse sig op ad vandet ved foden af Jellingestenen,” siger Pontus Kjermann.

Runestenen er uden runer

Stenen er et billede på de to Jellingstene, før de fik indhugget billeder og runer i slutningen af 900-tallet. Disse runer er særlig vigtige, fordi det er her, Danmark bliver nævnt for allerførste gang på dansk grund. På Haralds sten står der endvidere, at Harald Blåtand ”gjorde danerne kristne”, og derfor bliver Haralds sten også kaldt for Danmarks dåbsattest. Når der i skulpturen ikke er runer eller billeder på stenen, er det fordi den skal forestille at være fra før Danmark blev født som nation. På resten af gågaden er der også henvisninger til Jellingstenen, da der i brolægningen er skrevet runer herfra.

Det stædige Hestemenneske

Hestemennesket er Pontus Kjermanns eget fabeldyr, der vogter over Vejle by. Det er samtidig symbolet på Vejles stædighed til at rejse sig efter alle de ulykker, der har ramt byen igennem tiden. Ulykkerne er symboliseret i de årstal, der står på slangens krop. Hestemennesket er dermed også et symbol på Vejles overlevelse som by. På den originale Jellingsten er der et billede af Midgårdsormen i kamp med et fabeldyr, der har hestehoved og menneskekrop, ligesom Hestemennesket. Derfor kan skulpturen også tolkes som en kamp mellem Hestemennesket og Midgårdsormen, der har omringet Jellingstenen og spyr vand op på den. Midgårdsormen symboliserer derfor det onde.

Slangen om byen

Slangen skal forestille Midgårdsormen, der ligger omkring Midgård, det vil sige der, hvor menneskerne bor og i dette tilfælde Vejle. Midgårdsormen repræsenterer det onde, og derfor er der skrevet årstal på dens krop, hvor Vejle har været truet af krig, ildebrand eller andre ulykker. Slangen repræsenterer også de åer og vand, som omringer Vejle. Vandet kan være farligt, for eksempel ved oversvømmelser, men det har også bragt velstand til byen, blandt andet gennem Vejle Vandmølle og handel.

De tre løveunger

De tre løveunger, der rider rundt på fisk, er løverne fra Danmarks rigsvåben. De er endnu ikke blevet voksne, fordi skulpturens handling foregår før Danmark bliver til, men de forsøger at holde Midgårdsormen på afstand.

Tre markante bygninger

Midgårdsormen har omringet Jellingstenen og en middelalderby, der skal forestille Vejle. Det kan man se ud fra de tre bygninger, der forestiller Sønderport, Sct. Nicolai Kirke og Vejles Rådhus i det gamle Sortebrødrekloster. På gulvet, i det ene ende af klosteret, står en lille statue af Maria med Jesusbarnet, som man kan forestille sig blev forladt under reformationen.

Englekatten

Måske er skulpturen ved drikkefontænen moren til de 3 løveunger i Midgårdsbrønden.

Skulpturen er en drikkevandsfontæne, der forestiller en bevinget løvekvinde eller englekat, der læner sig op af en stor bautasten eller runesten. På stenen sidder en plade med en sol. Det er en kopi af en plade fra omkring år nul, fundet i en grav i Agersbøl. Risten neden for stenen har et mønster, der er kopieret fra et andet gravfund fra perioden 375-600, det vil sige før Jellingstenen fik runer i slutningen af 900-tallet. På Jellingstenen bliver Danmark nævnt for første gang på dansk grund, og derfor foregår Midgårdsbrønden og Englekattens handling før Danmark bliver dannet.

Bænken

Over for Midgårdsbrønden er der en bænk. Her sidder et par og holder i hånd. Parret kan meget vel være Hestemennesket fra Midgårdsbrønden og Englekatten, dengang de måske var et ungt forelsket par. Sæt jer på bænken og nyd livet!

  • Årstallene på slangen

  • 1349 og 1350: Den Sorte Død

    I 1349 og 1350 rasede Den Sorte Død i Danmark og sandsynligvis også i Vejle. De områder, der blev ramt, mistede mel¬lem en tredjedel og en fjerdedel af deres befolkning.

  • 1524, 1533 og 1546: Brand

    Branden i 1524 er den første brand i Vejle, som vi har oplysninger om. Den opstod i maj 1524 og gik ud over “den største og bedste part” af byen. Vi ved ikke, hvordan branden opstod. Vejlenserne gik dengang ud fra, at den var opstået i Engelberts stald. Her skulle nogle uforsigtige stald­knægte have kommet til at antænde hal­men med et brændende lys. Vi ved ikke, hvor Engelbert boede, men efter branden blev han beskyldt for at have spillet ter­ningespil hele natten. Spil var stærkt fordømt og derfor troede mange vejlensere, at branden var Guds straf.

  • 1585: Pest

    Ved pestudbruddet døde omkring 500 mennesker i Vejle. Mange af de døde var også rige bor­gere, og de overlevende kunne ikke klare at betale alle skatterne til kongen uden dem. Derfor fritog Kong Frederik den 2. Vejle for skatter de næste to år.

  • 1595: Brand

    Branden i 1595 begyndte i Vejle Vand­mølle og bredte sig til Fiskergade og Søn­dergade, der brændte helt ned.

  • 1627, 1628 og 1629: Besættelse

    Vejle blev under Kejserkrigen (1625-29) besat af den store hærfører Wallensteins soldater. Mange af Vejles rige borgere gravede deres kostbarheder ned eller ka­stede dem i brønde, velvidende at solda­terne ville plyndre Vejle. Mange flygtede også ud af byen eller mistede alt, hvad de ejede. Købmanden Simon Munk mistede eksempelvis alle sine ejendele, 330 svin, 6 heste og 22 kreaturer. Der blev indkvar­teret 600 soldater i Vejle og de befæste­de både Sct. Nicolai Kirke og rådhuset. Mange af bygningerne i Vejle blev brugt som byggematerialer til forskansninger. Besættelsen var hård for Vejles borgere, der skulle huse soldaterne. For eksempel blev Johan Matsen og hans kone slået og stødt af deres indkvarterede soldater.

  • 1643-45: Besættelse

    Vejle blev under Torstenssonfejden (1643-45) besat af svenske soldater. Vejle var sta¬dig præget af besættelsen fra 1627 til 1629 og igen gravede mange af Vejles borgere deres kostbare ting ned og flygtede ud af byen. Soldaterne plyndrede og hærgede alligevel byen og de blev beskrevet som tyranner og barbarer, der plagede, mis¬handlede og udsugede befolkningen. Da krigen var forbi, var Vejle ødelagt.

  • 1646: Planer om at nedlægge Vejle

    For at gøre det sværere for fjender at be­sætte Danmark, blev det i 1646 beslut­tet at nedlægge Vejle. Danmark var i de forudgående krige blevet indtaget via Jylland og derfor skulle Jylland og Fyn befæstes bedre, så fjenden ikke skulle kunne komme til Sjælland. Ifølge planen skulle der derfor bygges en fæstningsby i Jylland, tæt på overgangen til Fyn. Byens befolkning skulle komme fra Vejle, der til gengæld skulle nedlægges. Men Vejle slap med skrækken, idet planerne blev ændret. I stedet blev landsbyerne Ullerup, Hannerup og Hyby nedlagt.

  • 1657, 1658 og 1659: Besættelse

    Vejle blev under Karl Gustav Krigene (1657-58 og 1658-60) besat af svenske tropper. Vi ved ikke så meget om besæt­telsen, men det gik hårdt ud over Vejle. Byens borgere skulle huse soldaterne og levere mad til den svenske kommandant. Han skulle have dyre madvarer som peber, muskatnødder og mandler. Da byen igen blev fri, var de fleste huse i Søndergade, Torvegade og Nørregade brændt ned. De andre huse var så ødelagte, at man ikke kunne bo i dem.

  • 1680, 1681 og 1783: Oversvømmelser

    Vejles lave placering og omkransning af de mange åer har gjort, at byen ofte er blevet oversvømmet. Oversvømmelser kunne ødelægge husene, inventaret og de afgrøder, som vejlenserne havde og det var derfor en alvorlig sag.

  • 1786: Brand

    Branden i 1786 begyndte i Nørregade og er en af de største og mest alvorlige, der har ramt Vejle. Hele Nørregade brændte ned og mange vejlensere mistede alt, hvad de ejede.

  • 1849: Besættelse

    Vejle blev under Første Slesvigske Krig (1848-50) besat af preussiske soldater. Vejlenserne skulle huse de 5.000-6.000 soldater, der kom til byen, hvilket både var psykisk og fysisk hårdt. Under besæt­telsen skrev den konstituerede amtmand William Stockfleth til sin bortrejste kone, at “Beboerne mangler snart al evne til at betale. Gud give, det snart må få en ende, thi du tror ikke, hvad vi må lide, mindre ved de uhyre tab, end ved det svære tryk, der hviler på vores sind.”

  • 1864: Besættelse

    Vejle blev under Anden Slesvigske Krig (1864) besat af preussiske og østrigske soldater. Soldaterne opførte grave og vol­de for at forskanse byen, men de gjorde ikke arbejdet selv. I stedet hentede de midt om natten borgere fra Vejles opland, der blev sat til at gøre arbejdet. Vejle var besat i omkring 8 måneder.

Klik på kortet for at åbne i Google Maps

Skulptur­guide Vejle midtby

Guide til skulpturer og kunst i det offentlige rum i Vejle centrum.

Læs mere