Den dyri­ske lider­lighed

Af Rasmus Skovgaard Jakobsen, museumsinspektør

Sex og åndssvage

Fælles for de åndssvage var at de ikke formåede at styre deres drifter. Derfor frygtede man, at hvis man ikke disciplinerede og kontrollerede de åndssvage, så ville de dyrke hæmningsløs sex og dermed få dårlig indflydelse på sædeligheden i samfundet.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Samtidig mente man i tiden at de åndssvage generelt var mere fertile end resten af befolkningen. Da en åndssvag avlede nye åndssvage, så frygtede samfundet, at den danske befolkningskvalitet på sigt ville blive falde og racen bukke under.

Seksuelt aktive mænd og kvinder

Seksualitet var en problematisk drift for både åndssvage mænd og kvinder. Lægerne mente at hverken åndssvage mænd eller åndssvage kvinder kunne styre deres dyriske liderlighed, men der var dog alligevel forskelle.

(Artiklen fortsætter under billedet)

På billedet ses Lillian. Hun blev af lægerne anset som en karaktersyg, liderlig pige, der indlod sig på talrige seksuelle forhold, og som med stor sandsynlighed ville videreføre sine defekte arveanlæg.

I forhold til mændene, var lægerne overbeviste om, at ingen normal kvinde ville gå frivilligt i seng med en åndssvag mand. Derfor kunne åndssvage mænd kun dyrke sex med andre åndssvage eller voldtage ‘normale’ kvinder. 

Det modsatte var gældende med de åndssvage kvinder. Her var man overbevist om, at liderlige åndssvage kvinder kunne ’lokke’ de normale mænd til sex. Samtidig kunne kvinderne avle børn, hvorfor de åndssvage kvinder ikke blot skadede sædeligheden i samfundet, men også kunne ødelægge den danske befolkningskvalitet. 

Sterilisation med og uden tvang

For at løse problemet gennemførte man i 1929 Danmarks første sterilisationslov. Loven gav mulighed for at sterilisere eller kastrere åndssvage, hvis de frivilligt gik med til det.  

Frivilligheden var dog begrænset til, om man ville lade sig sterilisere eller forblive på anstalten – typisk på en af de isolerede ø-filialer, Sprogø eller Livø. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

På billedet ses Anstalten for moralsk åndssvage kvinder på Sprogø, der var en filial under Den Kellerske Aandssvageanstalt.

Der er flere eksempler på aftaler mellem anbragte og læger, hvor lægen lovede den åndssvage at komme væk fra anstalten, hvis vedkommende til gengæld lod sig sterilisere.

Sterilisationen var dog ikke en sikker billet ud af åndssvageforsorgen. Efter endt operation kom mange først i kontrolleret familiepleje, og det ofte flere år efter sterilisationen.

I 1934 forsvandt frivilligheden og lægerne kunne nu tvinge åndssvage til sterilisation.

(Artiklen fortsætter under videoen)

I nogle tilfælde blev de åndssvage bragt til Vejle Sygehus uden at vide hvilket indgreb der skulle til at ske. Det eneste anstalten behøvede var godkendelsen fra en bestikket værge: en læge, som kun i sjældne tilfælde havde mødt den åndssvage.

I alt blev der steriliseret 13.000 mennesker fra 1929 til lovens ophævelse i 1967.

Kastration som kur mod perversioner

Mens sterilisation foregik ved at overskære sæd- eller æggelederne, så bestod kastration af fjernelse af æggestokke eller testikler.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Billedet: Kastrationslægen fra Vejle. Paul Fjeldborg var manden der udførte de mange kastrationer og sterilisationer på Vejle Sygehus.

Indgrebet blev hovedsageligt anvendt på mandlige sædelighedsforbrydere, såsom homoseksuelle, voldtægtsmænd og pædofile. Problemet med disse var ikke kun at de potentielt kunne sætte defekt afkom i verden, men i lige så høj grad deres seksuelle perversioner. Derfor mente man, at man ved at kastrere den åndssvage, kunne lindre deres hyperseksualitet, onanitrang, homoseksualitet, transvestisme og andre seksuelle perversioner.

I perioden 1929 til 1967 blev Danmark kun overgået af Nazityskland i antallet af tvungne kastrationer.

Homoseksualitet: Fra synd til sygdom

Begrebet homoseksualitet blev opfundet i 1869 og hurtigt anvendt af tidens førende læger til at beskrive seksuelle kontakter mellem samme køn. Begrebet erstattede tidligere bibelske betegnelser som ’sodomi’ eller ’omgængelse mod naturen’. De gamle betegnelser indebar at sex mellem det samme køn var en fri viljeshandling og dermed en synd.

Omkring 1890’erne begyndte lægevidenskaben at anse seksualitet som en permanent kraft, som individet havde svært ved at styre. Var man samtidig åndssvag, sindssyg eller arveligt belastet, så kunne seksualiteten udvikle sig til en abnorm kraft. Dermed anså tidens læger homoseksualitet som en sygdom, der skulle behandles.

(Artiklen fortsætter under billedet)

På billedet ses Aage. Han var normalbegavet, men blev som 15-årig dømt for brandstiftelse, og kom på anstalten fordi han ifølge journalen "lider af Homosexualitet". Lægerne mente han med tiden kunne udskrives, hvis han blev kureret for sin "perverse kønsdrift". Den 16. august 1932 blev Aage kastreret på Vejle Sygehus.

I åndssvageforsorgen blev homoseksualitet anset som en seksuel perversion, der betonede en persons mentale svaghed. Homoseksualitet var dyriske drifter på linje med onani, som skulle behandles via kolde bade, isolation og kastration.

P-piller, fri abort og retten til et seksualliv

I 1959 blev Den Kellerske Aandssvageanstalt en del af Statens Åndssvageforsorg. Den nye forsorgschef Niels Erik Bank-Mikkelsen ønskede at åndssvage skulle leve et liv ”så nær det normale som muligt”. De skulle ikke længere at bo på sovesale og gå i institutionstøj og – ikke mindst – skulle de nu have ret til et seksualliv.

Det var dog først med p-pillens indtog i 1966 og fri abort i 1973, at synet på åndssvages seksualitet ændrede sig og at loven om tvangssterilisation blev fjernet.

Åndssvage under forsorg skulle dog stadig have godkendt ægteskaber og Justitsministeriet gav sjældent tilladelse medmindre den ene part lod sig sterilisere.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Billedet: I 1972 blev Mary Nielsen og Ferdinand Schmidt de første beboere der blev gift på Den Kellerske Aandssvageanstalt. Hun var da 69 og han 64 og tilladelsen blev givet under forudsætning af, at de blev boende på anstalten.

Op gennem 80’erne ændredes synet på sex og i dag uddannes der seksualvejledere til at guide mennesker med udviklingshandicap i onani, samleje og kontakt til prostituerede.

Samme gruppe får dog stadig genetisk vejledning af læger, og børn af mennesker med udviklingshandicap bliver ofte aborteret eller adopteret væk straks efter fødslen.

FAKTA: Seksuallovgivning og åndssvage

• 1922: Forbud mod at åndssvage indgår ægteskab.
• 1929: Adgang til at sterilisere og kastrere åndssvage vedtages som forsøgslov.
• 1934: Adgang til at tvangsindlægge, tvangssterilisere eller tvangskastrere åndssvage
• 1937: Adgang til tvungen abort af åndssvage
• 1938: Ægteskabsloven strammes yderligere.
• 1967: Mulighed for tvangssterilisation og tvangsaborter afskaffes.
• 1972: Første bryllup mellem to beboere på Den Kellerske Aandssvageanstalt.