Aage Knud Lindemann Sørensen

Aage kom som 15-årig i åndssvageforsorgens søgelys, da han tilstod at have startet 14 brande forskellige steder i København.

I forbindelse med retssagen blev Aage mentalundersøgt og her fandt man, at Aages brandstiftelser bundede i et ”Udslag af de abnorme Lyster og Indfald, som […] saa let kan dukke frem hos denne Slags skørhovedet Individer og som de adlyder paa en ganske instinktiv måde”.

Pyromani blev i samtiden anset som en maskeret erotisk og dyrisk drift, og Aage blev derfor kategoriseret, som en ”i middelstærk Grad imbecil Person”.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Lægerne mente at Aage dels havde arvet sin åndssvaghed fra sin slægt og dels havde fået den gennem faderens drukkenskab. Flere steder i journalen kaldes Aage for et ”brændevinsbarn” og lægen, som diagnosticerede Aage som åndssvag, mente oven i købet at hans pyromani og dermed abnorme erotiske drift stammede fra faderens alkoholproblemer. Lige som seksualitet blev drukkenskab anset som en dyrisk last. Og kunne man ikke styre denne last, så var man uciviliseret, asocial og svag i ånden.

Sædelighedsforbryderen

Aage blev i første omgang indskrevet på Den Kellerske Åndssvageanstalt i Brejning og på trods af at han en enkelt gang forsøgte at flygte til Sverige, så blev han i slutningen af 1911 udskrevet til familiepleje i København. Her blev han gentagende gange anholdt af politiet på grund af hans ”homosexuelle Tilbøjeligheder” mod yngre drenge.

Lægerne skønnede dog at hans største problem var alkoholen og ikke det forhold, at han var pædofil. Nogle år senere blev han dog sendt til Livø hvor han indledte et seksuelt forhold til eleven Christian, som spændte mellem kærlighed og vold.

”Han lider af Homosexualitet”

Selvom Aage blev kategoriseret som havende et abnormt seksualliv og derfor blev anset som åndssvag, så mente lægerne samtidig at han lå på grænsen af at være underlagt forsorgen. På mange måder opfyldte Aage ikke tidens definition af en åndssvag. Han blev ikke anset som løgnagtig eller uærlig og hans dannelse fejlede heller ikke noget: ”Han skriver, læser og regner udmærket, er godt orienteret i alle praktiske Forhold”. Han kunne også arbejde selvstændigt og dermed var Aages eneste problem, at ”Han lider af Homosexualitet”. Det var lægernes overbevisning, at hvis Aage blev kureret for sin ”perverse Kønsdrift”, så kunne han med tiden blive udskrevet af forsorgen.

Behandlingen af abnorm seksualitet bestod i kastration. Derfor blev Aage den 16. august 1932 kastreret på Vejle Sygehus. Han er i journalen citeret for at udtale, at han gerne ville have undgået operationen, men at han vidste, at han ikke ville komme fra Livø uden at blive kastreret.