Adele Andersen
"Ude af stand til aandeligt Selvarbejde af enhver Art"
Den 1. maj 1924 satte Adele ild til et udhus på den gård, hvor hun tjente. Senere forklarede hun at det skyldtes hjemve og at hun håbede at blive sendt hjem, hvis hun blev opdaget. Herefter blev den 18-årige Adele undersøgt af den lokale kredslæge og efter et grundigt forhør konkluderede han, at Adeles viden og dannelse lå på et meget lavt punkt. Hun havde svært ved læsning, skrivning og matematik og kunne ikke antallet af dage på et år, eller hvor mange dage der var i de forskellige måneder. Hun kendte ej navnet på en eneste by i Jylland, anede hvem Christian 4. var og kunne heller ikke ”fortælle noget som helst om” de bibelske figurer David og Salomon.
På det grundlag konkluderede kredslægen at Adele ”er i legemlig Henseende udviklet som et 15aars barn. Hun er blottet for de almindelige Skolekundskaber, hendes Hukommelse er daarlig, Opfattelsen slet, hun er ude af stand til aandelig Selvarbejde af enhver Art, udover hvad et 8aars Barn formaar. […] Jeg maa betegne hende som aandssvag i ret betydelig Grad”.
Det moderne menneske
For lægerne, politikerne og samfundet i første halvdel af 1900-tallet var dannelse og skolemæssige værdier det der afgrænsede mennesket fra dyrene. Mennesket blev ikke helt, før det mestrede den vestlige kultur, forstået som sparsommelighed, flid, effektivitet, disciplin og opdragelse.
Adele opfyldte på ingen måde disse krav. Hun stammede fra en fattig familie, havde været så dårlig i skolen, at hendes lærer havde udtalt at hun nærmest var abnorm og blev konfirmeret et år senere end sine jævnaldrende. Da hun var kommet ud at tjene, formåede hun sjældent at arbejde selvstændigt og man kunne ifølge lægerne ikke betro hende penge til indkøb og lignende. Dertil fik hun først meget sent menstruation, vejede 51 kg. og var 147,9 cm høj, hvilket man tolkede som at hun ikke kun mentalt, men også fysisk tilbagestående. Alt taget i betragtning vurderede man hendes IQ til at være 44, hvilket svarede til en intelligensalder på 8,4 år.
Død
Adele led hele sit liv af stærke mavesmerter, særligt i forbindelse med menstruation. I forbindelse med smerterne oplevede hun appetit- og søvnløshed, og blev derfor gentagnede gange indlagt på anstaltens sygehus. Til sidst blev hun indlagt på Skørping Sanatorium fordi hun havde fået tuberkulose. Da Adele var meget svagelig bad familien om at få hende overflyttet til sygehuset i Aalborg, som var tættere på dem. Men da transport og indlæggelse herved blev dyrere, og da Adele lå for døden, så aftalte overlægen på Den Kellerske Åndssvageanstalt ”at trække Sagen i Langdrag”.
Adele døde den 20. januar 1939 på Skørping Sanatorium.