vm-loop
læs højtvm-speaker

Før anstalterne blev oprettet levede de åndssvage en kummerlig tilværelse

I udstillingen møder du "Manden på marken", der repræsenterer historien om det liv, de åndssvage måtte leve inden det blev normalt at sende dem på anstalt. Vi kender ikke hans navn, men vi har hans historie direkte fra Christian Keller:

”Jeg modtog engang en ung Mand, der var bundet paa Hænder og Fødder og havde Bidsel i Munden. Han havde i mange Aar staaet tøjret daglig paa en Mark ved sit Hjem i Nærheden af Hjørring.”

”Nu kan han som et andet kultiveret menneske sidde på WC. Da han kom ”besørgede” han når som helst og hvor som helst. Af denne grund gik han med ”damebenklæder”, mens han var hjemme, og han fik […] for første gang herrebenklæder på, da han skulle rejse ned til anstalten”

- Overlæge Christian Keller

I begyndelsen af 1900-tallet ankom en mand til Den Kellerske Åndssvageanstalt. Han var bundet på hænder og fødder og havde et hestebidsel i munden, så han ikke kunne bide sine rejsefælder. Manden, der kom fra Hjørring i Nordjylland, var stærkt udviklingshæmmet, voldelig og farlig. Derfor havde hans mor dagligt bundet ham til en pæl på hendes mark, iført en underkjole og med et bidsel i munden. Her have han stået dag ud og dag ind, besørgede hvor han ville og modtog ingen anden stimuli end når områdets drenge drillede ham.

Filosofien bag Den Kellerske Åndssvageanstalt var, at selv den værste åndssvage var et menneske med ret til et liv så godt som muligt. Manden fik derfor sit eget værelse, rent tøj og mad hver dag. Over tid blev han roligere, blev ikke længere fastspændt og med sine iagttagelser og vittige bemærkninger, endte han med at blive personalets yndling

Slotte til idioter

31.03.22 - 23.04.23

Læs mere om udstillingen