Hans Anton
Livø-drengen, der blev kastreret
Som 12-årig bliver Hans Anton undersøgt hos lægen Kai Helborn på Fyn. Helborn konkluderer hurtigt, at Hans Anton ”Et i aandelig Henseende i høj Grad defekt Barn med kleptomane Tilbøjeligheder og ganske blottet for Besked om Ret og Uret, et Barn som det sikkert ville være haabløst at undervise i en almindelig Skole sammen med andre Børn, og jeg mener, at hans rette Plads maa være på en Aandssvageanstalt.” Samme år kommer Hans Anton til Den Kellerske Aandssvageanstalt i Brejning. I Brejning stjæler han dagligt fra sine kammerater og for at stoppe det kaos, rapserierne medfører, så bliver han som 16-år sendt til anstalten på Livø.
Som 24-årig forsøgsudskrives Hans Anton til sin hjemegn, hvor forældrene har skaffet ham plads. I de følgende år har han arbejde på to nærliggende gårde, men i 1927 render han fra pladsen. Herefter vandrer han rundt omkring Kerteminde og skræmmer folk om natten udklædt som spøgelse. Til sidst finder politiet Hans Anton i en skov på Sjælland, hvorefter man sender ham tilbage til Livø igen.
På Livø bliver det mere og mere tydeligt for personalet, at Hans Anton er transvestit og har svært ved at styre sin seksualitet. I flere omgange stjæler han det kvindelige personales tøj og iklæder sig det, eller skærer sit tøj om, så det får et kvindeligt snit. Samtidig føler Hans Anton skam og beder selv lægerne om hjælp til at fjerne sin seksualitet. Han bliver kastreret som 40-årig, men det ændrer ingenting. Han ender med at være indespærret i en celle i et par måneder.
I 1931 sendes han til observation på Middelfart Sindssygehospital, men på grund af pladsmangel kommer han tilbage til anstalten i Brejning. Her bliver han indtil 1934, hvorefter han rømmer anstalten. Senere bliver han genindlagt på den Sjællandske Åndssvageanstalt Ebberødgård.