Er du åndssvag?
Der var flere måder at komme i åndssvageforsorgens søgelys på. Og kriterierne var langt fra, hvad vi i dag ville kalde objektive...
Af Rasmus Skovgaard Jakobsen, museumsinspektør
Præsten synes du skal testes
Inden man kom til Den Kellerske Åndssvageanstalt i Brejning var man blevet udredt af ens hjemlige læge.
Hvis den lokale præst eller skolelærer mente en person var abnorm kunne de indstille til myndighederne, at vedkommende blev testet.
Hvis en person løb væk hjemmefra, opførte sig erotisk eller satte ild til ting blev man testet. Eller hvis forældre mente deres barn var unormalt, kunne de bede myndighederne om en test.
(Artiklen fortsætter under billedet)
På billedet ses Aage, som kom på anstalt som 16 årig fordi han havde sat ild til flere bygninger i København.
Den lokale læge som foretog undersøgelsen, havde ofte ingen uddannelse i emnet og fulgte derfor et spørgeskema sendt fra den nærmeste åndssvageanstalt. Testen bestod af fire dele: vurdering af vedkommendes slægt, karakter, fysik og intelligens.
Hvor dum er du?
De Kellerske Anstalter anvendte testen ‘Brejning III’, som var inspireret af den franske Simon-Binet test. Testen bestod af en række aldersbestemte spørgsmål og indeholdt en blanding af matematiske, historiske, religiøse og kønsbetonede spørgsmål.
-
FAKTA
-
Intelligens og almen dannelse Disse spørgsmål blev stillet til de potentielt åndssvage, i forbindelse med deres udredning:
Hvorfor løber vandet i vandløb?
Hvad er 5x5 og 9x6?
Hvor mange måneder er der på et år?
Hvor mange uger er der på et år?
Hvor mange dage er der på et år?
Hvor mange dage er der i de enkelte måneder?
Hvad er et skudår?
Nævn de danske landsdele
Hvad er Danmarks hovedstad?
Nævn en by i Jylland
Nævn antallet af kontinenter og deres navne
Nævn de europæiske hovedstæder
Nævn de europæiske floder
Hvor står solen op og hvor går den ned?
Hvem er Gorm den Gamle og Thyra Danebod
Hvem var Christian 4.?
Hvem var H.C. Andersen?
Hvem var B.S. Ingemann?
Hvornår var Danmark sidst i krig og imod hvem?
Hvad skete der under krigene i 1848 og 1864?
Hvorfor bliver vi døbt og konfirmeret?
Hvem er hedninge og hvorfor?
Gengiv historierne om kong David og kong Salomon fra Det Gamle Testamente
Hvem var Moses og Goliat?
Nævn de ti bud
Beskriv de sociale forhold i Danmark
Kan du lave mad? Og hvilken mad?
Hvor lang tid skal et æg koge?
Hvad koster en pakke magarine?
Hvad koster et par sko?
Hvad ville du gøre hvis du fik en pung med penge?
Hvorfor må man ikke stjæle?
Hvorfor må man ikke sætte ild til ting?
Nævn et ord hvor ’rose’ indgår
Nævn et ord hvor ’stol’ indgår
Hvad er forskellen på en dreng og en dværg?
Hvad er forskellen på et bord og en stol?
Forklar ordsproget ’æblet falder ikke langt fra stammen
Forklar ordsproget ’sult er den bedste kok’
Onanerer du?
Er du interesseret i det modsatte køn?
Har du/har du haft flere seksualpartnere?
-
Arveligheds- og slægtsvurdering Man undersøgte om personen var arveligt disponeret for åndssvaghed.
Tjeklisten bestod bl.a. af, om der i familien var:
Andre åndssvage
Sindssygdom
Epilepsi, lamhed eller krampeanfald
Hysteri
Døvstumhed, blindhed eller stammen
Sukkersyge
Drikfældighed
Kriminalitet
Syfilis
-
Karakter- og personlighedsvurdering Lægen foretog en vurdering personens karakter, og var bl.a. opmærksom på om han eller hun var:
Løgnagtig
Stædig
Sledsk
Doven
Erotisk
Hysterisk
Voldelig
-
Fortælling: Da Sara valgte den forkerte dukke... Som 19-årig blev Sara testet og fik tildelt en IQ svarende til en 7-årig.
Et af spørgsmålene var hvilken dukke der var smukkest: En med fattigt tøj eller en med nyt, rent tøj.
Ligesom flertallet af åndssvage på Den Kellerske Åndssvageanstalt, så kom Sara fra fattige kår.
Hun valgte derfor det hun kendte – den fattigt påklædte dukke.
For lægerne, var det det forkerte svar.
I første halvdel af 1900-tallet var der flere læger og politikere, som betragtede fattigdom som dovenskab. Og dovenskab var en arvelig defekthed.
Faktisk havde Københavns Kommune foreslået at man kunne sterilisere fattige på grund af deres økonomiske kår.
Da Sara derfor valgte den fattige dukke, var det med til at forringe hendes IQ, og dermed med til at sende hende på anstalten.
Eksempelvis blev patienten bedt om at løse forskellige regnestykker i hovedet, tegne figurer og svare på hvem Danmark sidst havde været i krig med. Patienten blev også bedt om at nævne de ti bud og gengive flere bibelske historier, samt svare på om vedkommende havde haft sex og om det i givet fald havde været med det modsatte køn.
Var man kvinde blev man også spurgt om hvilken mad man kunne lave og hvad kartofler, æg og lignende kostede.
Til sidst analyserede lægen testen og gav vedkommende en IQ score og en intelligensalder. Alt under IQ 75 betød med sikkerhed anbringelse, men der er flere eksempler på anbringelser af personer med en højere IQ.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Billedet: Udsnit af Sara Brylds IQ-test fra 1924. Bemærk hendes 'minus' til spørgsmålet "Hvilken er smukkest?" Den fortælling kan du læse i fakta-boksen ovenfor.
Duelig eller uduelig?
Anstalten opdelte sine patienter efter arbejdsduelighed og læredygtighed.
De arbejdsduelige blev sat til at arbejde på anstaltens avlsgårde, i de mange værksteder eller med at passe de svageste åndssvage. Lægerne mente at kun gennem hårdt arbejde kunne de åndssvages dyriskhed holdes i ave.
Samtidig betød det lægelige fokus på arbejde, at anstalten besad en stor billig arbejdsstyrke, som var med til at understøtte åndssvageforsorgen.
Duelige børn blev sendt på anstaltens skole, hvor målet var at opdrage dem så de kunne komme tilbage til samfundet. Den afgørende eksamen var konfirmationen. Blev man ikke indstillet til den, var der stor sandsynlighed for at man kom til at leve hele livet på anstalten.
(Artiklen fortsætter under billedet)
På billedet ses et hold konfirmander fra De Kellerske Anstalter.
Mens de arbejdsduelige og læredygtige åndssvage børn havde en hverdag med forskellige aktiviteter, så stod det anderledes til med de uduelige.
Denne gruppe blev af lægerne betragtet som havende syge hjerner, der ikke stod til at rede. De uduelige fik en seng at sove i, mad og stabilitet.
Det var på mange måder markant bedre end før anstalterne blev oprettet, da de svageste åndssvage på den tid havde været blevet bundet til pæle på marker eller gemt væk i små celler.
(Artiklen fortsætter under billedet)
På billedet ses Harald Bohr, der var søn af den verdensberømte nobelprismodtager Niels Bohr, og boede på anstalten fra han var 4 år til han døde af lungebetændelse som 9-årig.
Da åndssvagelægerne mente at de uduelige ikke kunne gøre ret meget andet end at spise og sove, så mente man at der ingen grund var til at stimulere dem.
De udueliges hverdag bestod derfor af stille venten, hvoraf døgnets fleste timer blev tilbragt spændt fast i sengen eller til en stol i en tom opholdsstue.
Frenologiske forskningsobjekter
De åndssvage blev anset som forskningsobjekter og derfor studerede læger og plejere løbende de anbragte. Blandt andet blev udvalgte åndssvage opstillet nøgne foran personalet, så man i fællesskab kunne studere idioternes defektheder.
Oftest blev der brugt mest tid på hovedformen, da man mente at kunne bedømme et menneskes karakteregenskaber ud fra kraniets form.
På billederne ses Johanne som barn og voksen. I fakta-boksen nedenfor kan du læse lægernes notater om hendes ansigt og kranie.
Lægerne på Den Kellerske Aandssvageanstalt i Brejning var så fokuseret på hjerne og hoveder, at det var rutine at skære hovedet af afdøde åndssvage. Herefter trak man hjernen ud, stoppede hovedet med avispapir og syede det på igen, inden personen blev begravet. Det skete for omkring 30% af de afdøde åndssvage indtil midten af 1900-tallet.
Hjernen sendte de til sindssygehospitalet i Risskov ved Aarhus, hvor man også opbevarede afdøde sindssyge patienters hjerner.
I dag er den enorme samling af hjerner blevet flyttet til hospitalet i Odense.
(Artiklen fortsætter under videoen)
-
FAKTA
-
Pseudovidenskaben frenologi I slutingen af 1700-tallet fremsatte den tysk-østrigske læge Franz Joseph Gall en teori om, at man kan bedømme et menneskes karakteregenskaber ud fra kraniets form.
Teorien byggede på tre grundsætninger:
1) at de forskellige karakteregenskaber styres af hver sit klart afgrænsede område i hjernen
2) at størrelsen af disse hjerneområder er afgørende for egenskabens styrke
3) at hjerneskallen tager form efter disse hjerneområders udviklingsgrad. Hermed kan man med måling af buler og lignende i kraniet bestemme de særligt udviklede karakteregenskaber.
Dermed mente Gall at kunne lokalisere en række menneskelige egenskaber.
Eksempelvis sad området for destruktiv adfærd over ørerne. Kærlighed til børn i baghovedet. Og lige under det område lå centeret med kærlighed til fædrelandet.
I begyndelsen af 1900-tallet skete der en genvækkelse af Galls teorier – nu blot med nye moderne måleinstrumenter, som gav det hele et skær af ægte videnskab.
Lægernes formodning var, at hvis en persons hoved var asymmetrisk, så kunne man forvente at personen var uciviliseret.
Som eksempel burde en rovmorder have en lav pande, et skulende blik og i det hele taget vise omverdenen et typisk, stupidt og ondskabsfuldt forbryderfjæs.
Frenologien blev også brugt til at bevise at hvide mennesker var mere intelligente end andre.
Denne brug af pseudovidenskaben var derved med til at legitimere europæernes overlegenhed over eksempelvis lokale folkeslag i Afrika.
-
Journalnotater: Johannes ansigt og kranie Johanne Frederikke Jensen kom på anstalt som 10-årig, da hun var dårlig i skolen, kom fra en fattigt hjem og havde åndssvage familiemedlemmer.
Johanne blev undersøgt i januar 1904 og oktober 1928.I journalen står der blandt andet:
”Ansigtet noget fladt og firkantet. Kranium naturligt … Venstre Tonsil stor, ellers intet abnormt i Ansigtet. Intet abnormt ved Øjne, Øre og Næse. Intet abnormt ved den øvrige objective Undersøgelse"
Hovedmåling:
Kraniet
Største Omfang 50 cmBiauriculært 49 cm
Afstand fra Occipitallet til Næserod 17 cm
Diam. ant.-post. max. 20 cm
- biauricular 13 cm- biparietal 14 cm
- bitemporal 10 cm
Pandens Højde 5 cm
LÆS HELE JOHANNES HISTORIE I PERSONGALLERIET.
På billederne ses en liste over hjernevægt fra British Phrenological Society og en oversigt over hjernens mange områder fra The Phrenological Journal. I fakta-boksen ovenfor kan du læse meget mere om pseudovidenskaben frenologi. Begge illustrationer: Wellcome Collections