Er du ånds­svag?

Af Rasmus Skovgaard Jakobsen, museumsinspektør

Præsten synes du skal testes

Inden man kom til Den Kellerske Åndssvageanstalt i Brejning var man blevet udredt af ens hjemlige læge.

Hvis den lokale præst eller skolelærer mente en person var abnorm kunne de indstille til myndighederne, at vedkommende blev testet.

Hvis en person løb væk hjemmefra, opførte sig erotisk eller satte ild til ting blev man testet. Eller hvis forældre mente deres barn var unormalt, kunne de bede myndighederne om en test.

(Artiklen fortsætter under billedet)

På billedet ses Aage, som kom på anstalt som 16 årig fordi han havde sat ild til flere bygninger i København.

Den lokale læge som foretog undersøgelsen, havde ofte ingen uddannelse i emnet og fulgte derfor et spørgeskema sendt fra den nærmeste åndssvageanstalt. Testen bestod af fire dele: vurdering af vedkommendes slægt, karakter, fysik og intelligens.

Hvor dum er du?

De Kellerske Anstalter anvendte testen ‘Brejning III’, som var inspireret af den franske Simon-Binet test. Testen bestod af en række aldersbestemte spørgsmål og indeholdt en blanding af matematiske, historiske, religiøse og kønsbetonede spørgsmål.

Eksempelvis blev patienten bedt om at løse forskellige regnestykker i hovedet, tegne figurer og svare på hvem Danmark sidst havde været i krig med. Patienten blev også bedt om at nævne de ti bud og gengive flere bibelske historier, samt svare på om vedkommende havde haft sex og om det i givet fald havde været med det modsatte køn.

Var man kvinde blev man også spurgt om hvilken mad man kunne lave og hvad kartofler, æg og lignende kostede.

Til sidst analyserede lægen testen og gav vedkommende en IQ score og en intelligensalder. Alt under IQ 75 betød med sikkerhed anbringelse, men der er flere eksempler på anbringelser af personer med en højere IQ.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Billedet: Udsnit af Sara Brylds IQ-test fra 1924. Bemærk hendes 'minus' til spørgsmålet "Hvilken er smukkest?" Den fortælling kan du læse i fakta-boksen ovenfor.

Duelig eller uduelig? 

Anstalten opdelte sine patienter efter arbejdsduelighed og læredygtighed. 

De arbejdsduelige blev sat til at arbejde på anstaltens avlsgårde, i de mange værksteder eller med at passe de svageste åndssvage. Lægerne mente at kun gennem hårdt arbejde kunne de åndssvages dyriskhed holdes i ave. 

Samtidig betød det lægelige fokus på arbejde, at anstalten besad en stor billig arbejdsstyrke, som var med til at understøtte åndssvageforsorgen. 

Duelige børn blev sendt på anstaltens skole, hvor målet var at opdrage dem så de kunne komme tilbage til samfundet. Den afgørende eksamen var konfirmationen. Blev man ikke indstillet til den, var der stor sandsynlighed for at man kom til at leve hele livet på anstalten.

(Artiklen fortsætter under billedet)

På billedet ses et hold konfirmander fra De Kellerske Anstalter.

Mens de arbejdsduelige og læredygtige åndssvage børn havde en hverdag med forskellige aktiviteter, så stod det anderledes til med de uduelige.

Denne gruppe blev af lægerne betragtet som havende syge hjerner, der ikke stod til at rede. De uduelige fik en seng at sove i, mad og stabilitet.

Det var på mange måder markant bedre end før anstalterne blev oprettet, da de svageste åndssvage på den tid havde været blevet bundet til pæle på marker eller gemt væk i små celler.

(Artiklen fortsætter under billedet)

På billedet ses Harald Bohr, der var søn af den verdensberømte nobelprismodtager Niels Bohr, og boede på anstalten fra han var 4 år til han døde af lungebetændelse som 9-årig.

Da åndssvagelægerne mente at de uduelige ikke kunne gøre ret meget andet end at spise og sove, så mente man at der ingen grund var til at stimulere dem.

De udueliges hverdag bestod derfor af stille venten, hvoraf døgnets fleste timer blev tilbragt spændt fast i sengen eller til en stol i en tom opholdsstue.

Frenologiske forskningsobjekter

De åndssvage blev anset som forskningsobjekter og derfor studerede læger og plejere løbende de anbragte. Blandt andet blev udvalgte åndssvage opstillet nøgne foran personalet, så man i fællesskab kunne studere idioternes defektheder.

Oftest blev der brugt mest tid på hovedformen, da man mente at kunne bedømme et menneskes karakteregenskaber ud fra kraniets form.

På billederne ses Johanne som barn og voksen. I fakta-boksen nedenfor kan du læse lægernes notater om hendes ansigt og kranie.

Lægerne på Den Kellerske Aandssvageanstalt i Brejning var så fokuseret på hjerne og hoveder, at det var rutine at skære hovedet af afdøde åndssvage. Herefter trak man hjernen ud, stoppede hovedet med avispapir og syede det på igen, inden personen blev begravet. Det skete for omkring 30% af de afdøde åndssvage indtil midten af 1900-tallet.

Hjernen sendte de til sindssygehospitalet i Risskov ved Aarhus, hvor man også opbevarede afdøde sindssyge patienters hjerner.

I dag er den enorme samling af hjerner blevet flyttet til hospitalet i Odense.

(Artiklen fortsætter under videoen)

På billederne ses en liste over hjernevægt fra British Phrenological Society og en oversigt over hjernens mange områder fra The Phrenological Journal. I fakta-boksen ovenfor kan du læse meget mere om pseudovidenskaben frenologi. Begge illustrationer: Wellcome Collections