Det indre mørkes astronauter
Den lærde i sit studerekammer er et udbredt tema i 1600-tallet. Studerekamrene er mørke universer, der åbner til det dybmørke verdensrum, og Rembrandt bevæger sig med stor intensitet ind i dette rum.
Den hellige Hieronimus i et mørkt kammer, 1642
Den lærde i sit studerekammer er et udbredt tema i 1600-tallet, men Rembrandt er en af de kunstnere, der med størst intensitet bevæger sig ind i dette rum.
Han bevæger sig ind i et dybt og intimt mørke i sin kunst, der altid udspiller sig i mørke rum, hvor enkeltmotiver oplyses i en såkaldt clair-obscur-effekt (fra latin: clarus = lys og obscurus = mørke/dunkelhed). Studerekamrene er mørke universer, der åbner til det dybmørke verdensrum. De to lærde er en slags "sindets astronauter" på vej ud af den fysiske verden.
Den hellige Hieronimus i et mørkt kammer forestiller teologen, den senere kirkefader Hieronimus, fordybet i læsning.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Faust, 1652
Den anden radering forestiller angiveligt Faust efter den mytiske fortælling om den videbegærlige videnskabsmand Faust, der indgår en dødspagt med djævelen. Titlen Faust er dog først kommet til senere.
Den ydre verden er stadig til stede i de to kobbertryk, for lyset falder gennem vinduer ind i de to studerekamre. Men vi ser intet af denne verden, kun dens lys, og det er som om de to vinduespartier bliver til en slags lysende projektionsflade for de to lærdes trosforestillinger. I det første kobbertryk ses et kors i bunden af vinduet, og i det andet kobbertryk viser en lysende skive sig som en mystisk åbenbaring.
Centralt i begge rum er et kranium som symbol på, at alt levende er dømt til at dø. I nederste højre hjørne af Faust befinder en stor globus sig. Globussens overflade er ubeskrevet og ligger som det eneste i rummet i et rent, fladt lys. Verden var for alvor ved at blive videnskabeligt belyst i disse årtier. På samme tid åbnede Rembrandt ind til et indre menneskeligt mørke af uendelig rækkevidde.